Databeskyttelseserklæring for anvendelse af appen "mySprayer" fra AMAZONEN‑WERKE H. DREYER SE & Co. KG

 

Med anvendelse af mySprayer-appen indgår kunden i et forretningsforhold med os. I denne forbindelse indsamler og registrerer vi oplysninger – også personoplysninger – som vi har til hensigt at anvende i forbindelse med den følgende aftale. Med vores databeskyttelseserklæring informerer vi kunden om anvendelsen af vedkommendes personoplysninger i forbindelse med anvendelse af mySprayer-appen. Kunden tager til efterretning, at vi behandler vedkommendes oplysninger i henhold til betingelserne i de til enhver tid gældende databeskyttelsesregler. Retsgrundlaget for behandlingen af oplysninger er nødvendigheden af denne til gennemførelse af en aftale i henhold til artikel 6, stk. 1, litra b), i GDPR eller vores legitime interesse i behandlingen i henhold til artikel 6, litra f), i GDPR. Kunden bekræfter, at vedkommende har taget vores databeskyttelseserklæring til efterretning.

 

1.            Ansvarlig for behandlingen af oplysninger

Den ansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger er AMAZONEN-WERKE H. DREYER SE & Co. KG, repræsenteret ved HD International SE (Societas Europaea), som repræsenteres ved Ludger Braunsmann, Dr. Stephan Evers, Andreas Hermeyer og Dr. Rainer Resch.

Vores kunder kan kontakte os på følgende adresse:

AMAZONEN-WERKE H. DREYER SE & Co. KG

Am Amazonenwerk 9-13

49205 Hasbergen, Tyskland

Telefon: +49 (0)5405 501-0

Fax: +49 (0)5405 501-147

E-mailadresse: amazone@amazone.de

 

2.           Databeskyttelsesrådgiver

Vores databeskyttelsesrådgiver står til rådighed for vores kunder som kontaktperson med hensyn til alle databeskyttelsesrelaterede anliggender samt udøvelse af rettigheder i denne forbindelse.

Vores kunder kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende adresse:

Datenschutzbeauftragter der AMAZONEN-WERKE H. DREYER SE & Co. KG

Am Amazonenwerk 9-13

49205 Hasbergen, Tyskland

Telefon: +49 (0)5405 501-0

E-mailadresse: datenschutzbeauftragter@amazone.de

 

3.           Berørte oplysninger

3.1         Personoplysninger

Vi behandler oplysninger i forbindelse med anvendelse af mySprayer-appen. Dertil hører stamdata, arbejdsdata og maskindata, som eventuelt kan angive og/eller indeholde personoplysninger. Personoplysninger er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person ("den registrerede"). Ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet. De oplysninger, som behandles af os, (stamdata, arbejdsdata, maskindata) kan for så vidt være personoplysninger alene eller sammenfattet.

3.2        Behandling

Behandling vil sige enhver aktivitet eller række af aktiviteter — med eller uden brug af automatisk behandling — som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse. I nummer 4 og 5 findes yderligere oplysninger om, hvordan og hvortil vi behandler de forskellige oplysninger (stamdata, arbejdsdata, maskindata) i enkelte tilfælde.

 

4.           Behandling af oplysninger med henblik på opfyldelse af de aftalemæssige forpligtelser i forbindelse med anvendelse af mySprayer-appen (artikel 6, stk. 1, litra b), i GDPR)

4.1         Vi behandler oplysninger til indgåelse, opfyldelse og afslutning af den aftale, som eksisterer mellem dig og os vedrørende anvendelse af mySprayer-appen. For eksempel er det nødvendigt at anmode om din AMAZONE-maskinens maskinnummer for at kontrollere, hvilke app-funktioner du kan få adgang til, eller AMAZONE-maskinens lokation samt sensordata for at visualisere dem i mySprayer-appen. I henhold til artikel 6, stk. 1, litra b), i GDPR behandler vi derfor nedenstående oplysninger, som eventuelt kan være personoplysninger:

4.2        Stamdata, dvs. alle grundlæggende oplysninger, der er nødvendige til afvikling af aftalen, og som normalt er gemt i en kundekonto, der er oprettet af os. Hertil hører blandt andet kundedata (navn, kontaktoplysninger, selskabsform, handelsregisternummer, kompetencer osv.), markdata (navn, placering, grænser og agronomiske data) samt hidtil afgivne ordrer.

4.3        Arbejdsdata, dvs. alle oplysninger, der står i sammenhæng med anvendelsen af den maskine, som er anskaffet hos os. Dertil hører især lokaliseringsdata samt kalibreringerne med de foretagne indstillinger og resultaterne for din AMAZONE-såmaskine

4.4       Maskindata, dvs. alle oplysninger, der vedrører selve den maskine, som er anskaffet hos os. Hertil hører eventuelt maskinnummeret (som vi skal bruge for at aktivere din maskine til anvendelse af mySprayer-appen), serienumrene på de styreenheder, som hører til maskinen, samt softwareversionen på den pågældende styreenhed, permanente oplysninger som maskinbetegnelsen, stelnummeret og produktionsåret, konfigurationsdetaljer og udstyrskendetegn, kørestrækninger, lokationer, anvendelsestider, belastning, ydelse og vedligeholdelsesdata samt interne maskindata, f.eks. værdier for forskellige sensorer.

 

5.           Behandling af oplysninger på grundlag af vores legitime interesse (artikel 6, stk. 1, litra f), i GDPR)

5.1         Ud over til opfyldelse af vores aftalemæssige forpligtelser behandler vi oplysninger, som ligeledes kan være personoplysninger, for at forbedre og videreudvikle vores produkter til dig samt for at udvikle nye produkter til vores kunder. Vi har derfor en legitim interesse i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f), i GDPR til at behandle oplysninger med henblik på videre optimering af vores produkter samt på udvikling af nye produkter. Til dette behandler vi eventuelt følgende oplysninger fra dig:

5.2        Arbejdsdata, dvs. alle oplysninger, der står i sammenhæng med anvendelsen af den maskine, som er anskaffet hos os. Dertil kan navnlig høre de anvendte midler (gødning, såsæd) samt de udbragte mængder og de indstillingsparametre, som er anvendt i forbindelse med udbringningen, inklusive udbringningsresultaterne og billeder, som er taget af processen. I forbindelse med anvendelse af mySprayer-appen behandler vi imidlertid endnu ingen arbejdsdata på nuværende tidspunkt. Hvis vi i fremtiden behandler arbejdsdata, så vil arbejdsdata sige de ovennævnte oplysninger. Vi vil løbende informere dig om eventuelle ændringer.

5.3        Maskindata, dvs. alle oplysninger, der vedrører selve den maskine, som er anskaffet hos os. Hertil hører eventuelt maskinnummeret, serienumrene på de styreenheder, som hører til maskinen, samt softwareversionen på den pågældende styreenhed, permanente oplysninger som maskinbetegnelsen, stelnummeret og produktionsåret, konfigurationsdetaljer og udstyrskendetegn, kørestrækninger, lokationer, anvendelsestider, belastning, ydelse og vedligeholdelsesdata samt interne maskindata, f.eks. værdier for forskellige sensorer. I forbindelse med anvendelse af mySprayer-appen behandler vi imidlertid endnu ingen maskindata på nuværende tidspunkt. Hvis vi i fremtiden behandler maskindata, så vil maskindata sige de ovennævnte oplysninger. Vi vil løbende informere dig om eventuelle ændringer.

5.4        For løbende at forbedre vores tilbud til dig og følgeligt kvaliteten af vores produkter udarbejder vi desuden en nedbrudsrapport i tilfælde af en fejl, som indeholder følgende oplysninger:

5.4.1    Tidsmæssige oplysninger som dato og klokkeslæt for start af appen, dato og klokkeslæt for fejltilfældet og den tilhørende tidszone

5.4.2   Oplysninger om enheden, dvs. operativsystemet (Android eller iOS), operativsystemets version, producenten og modellen

5.4.3   Brugeroplysninger såsom det sprog, der er indstillet i operativsystemet, enhedens displaystørrelse, et entydigt installations-ID, som er nyoprettet og tilfældigt dannet ved app-installationen, og som ellers ikke anvendes af os nogen steder

5.4.4   Netoplysninger, dvs. navnet på mobilnetudbyderen og mobilnetudbyderens oprindelsesland

5.4.5   App-oplysninger, især versions- og build-nummer.

5.5        Stamdata, dvs. alle grundlæggende oplysninger, der er nødvendige til afvikling af aftalen, kan vi desuden behandle for at informere kunden, dvs. dig, målrettet om opdagede fejl eller optimeringsmuligheder. I dette tilfælde behandler vi især de oplysninger, som vi skal bruge for at kontakte dig.

 

6.           Opbevaringsmåde og -varighed for oplysningerne

6.1         Personoplysninger opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles.

6.2        Vi opbevarer vores kunders personoplysninger senest indtil udløbet af et år efter afslutning af forretningskontakten. Finansielle transaktioner slettes efter ti år i henhold til de lovmæssige bestemmelser.

 

7.           Modtager af oplysningerne

Vi opbevarer oplysninger på vores servere.

 

8.           Den registreredes rettigheder

I henhold til GDPR har du som registreret især følgende rettigheder over for os:

8.1         Indsigtsret (artikel 15 i GDPR): Du har ret til at få vores bekræftelse på, om vi behandler personoplysninger vedrørende dig. I givet fald har du ret til at få adgang til personoplysningerne og følgende information:

-              Formålene med behandlingen

-              De berørte kategorier af personoplysninger

-              De modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til, navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer

-               Om muligt det påtænkte tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller hvis dette ikke er muligt, de kriterier, der anvendes til fastlæggelse af dette tidsrum

-              Din ret til at anmode om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af behandling af personoplysninger vedrørende dig eller til at gøre indsigelse mod en sådan behandling

-              Retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed

-              Enhver tilgængelig information om, hvorfra personoplysningerne stammer, hvis de ikke er indsamlet hos dig

-              Forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering, som omhandlet i artikel 22, stk. 1 og 4, og som minimum meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for dig.

Du kan af os få en gratis kopi af dine oplysninger. Såfremt du forlanger yderligere kopier, forbeholder vi os ret til at fakturere dig for disse.

8.2        Ret til berigtigelse (artikel 16 i GDPR): Du har ret til at anmode os om at få personoplysninger om dig selv berigtiget, hvis de skulle være urigtige eller ufuldstændige.

8.3        Ret til sletning (artikel 17 i GDPR): Du har ret til at få dine personoplysninger slettet af os, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

-              Personoplysningerne er ikke længere nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet.

-              Du har trukket dit samtykke, der er grundlaget for behandlingen, tilbage, og der er ikke et andet retsgrundlag for behandlingen.

-              Du har gjort indsigelse mod behandlingen i henhold til artikel 21, stk. 1, og der foreligger ikke legitime grunde til behandlingen, som går forud for indsigelsen, eller du har gjort indsigelse mod behandlingen i medfør af artikel 21, stk. 2.

-              Personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt.

Hvis behandlingen ikke er nødvendig

-              for at sikre, at vi overholder lovmæssige forpligtelser, som kræver behandling af dine oplysninger foretaget af os (navnlig lovmæssige opbevaringsfrister)

-              for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

8.4        Ret til begrænsning af behandling (artikel 18 i GDPR): Du har ret til fra os at opnå begrænsning af behandling af dine personoplysninger, hvis

-              du bestrider rigtigheden af oplysningerne, i perioden indtil vi har haft mulighed for at fastslå, om oplysningerne er korrekte

-              behandlingen er ulovlig, og du modsætter dig sletning af oplysningerne og i stedet anmoder om, at anvendelse heraf begrænses

-              vi ikke længere har brug for dine oplysninger til behandlingen, men de er nødvendige for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares

-              du har gjort indsigelse mod behandlingen i medfør af artikel 21, stk. 1, i perioden mens det kontrolleres, om vores legitime interesser går forud for dine legitime interesser.

8.5        Ret til dataportabilitet (artikel 20 i GDPR): På din anmodning vil vi modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og transmittere dem til en anden databehandler, når behandlingen af oplysninger er baseret på dit samtykke eller foretages med henblik på aftaleopfyldelse og automatisk.

 

8.6        Ret til indsigelse (artikel 21 i GDPR): Du har til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din særlige situation, at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger baseret på artikel 6, stk. 1, litra e) eller f), i GDPR, herunder profilering baseret på disse bestemmelser. I dette tilfælde behandler vi ikke længere dine personoplysninger, medmindre vi kan påvise vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

 

8.7        Ret til at indgive en klage: Uden at det berører andre administrative klageadgange eller adgang til retsmidler, har du ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed, navnlig i den medlemsstat, hvor du har dit sædvanlige opholdssted eller dit arbejdssted, eller hvor den påståede overtrædelse har fundet sted, hvis du finder, at vores behandling af personoplysninger vedrørende dig overtræder den generelle forordning om databeskyttelse.

 

AMAZONEN-WERKE H. DREYER SE & Co. KG, 2021