Databeskyttelseserklæring for anvendelse af app’en „AmaTron Twin“ fra AMAZONEN‑WERKE H. DREYER SE & Co. KG

 

Via anvendelse af AmaTron Twin-app’en står kunden i et forretningsforhold med os. I denne forbindelse indhenter og behandler vi data – også personoplysninger, som vi tilsigter at anvende i henhold til følgende kontrakt. Med vores databeskyttelseserklæring informerer vi kunden om anvendelsen af hans/hendes personoplysninger ved anvendelse af AmaTron Twin-app’en. Kunden tager til efterretning, at vi behandler hans/hendes data i henhold til betingelserne i de til enhver tid gældende databeskyttelsesforskrifter. Retsgrundlaget for databehandlingen er nødvendigheden af databehandlingen til kontraktopfyldelse i henhold til artikel 6 stk. 1 litra b) i GDPR eller vores berettigede interesse i databehandlingen, artikel 6 litra f) i GDPR. Kunden bekræfter, at han/hun har taget vores databeskyttelseserklæring til efterretning.

 

1.            Ansvarshavende for databehandling

Den ansvarshavende for behandling af dine personoplysninger er AMAZONEN-WERKE H. DREYER SE & Co. KG, repræsenteret ved HD International SE (Societas Europaea), som repræsenteres ved Ludger Braunsmann, Dr. Stephan Evers, Andreas Hermeyer og Dr. Rainer Resch.

Vore kunder kan kontakte os på følgende adresse:

AMAZONEN-WERKE H. DREYER SE & Co. KG

Am Amazonenwerk 9-13

49205 Hasbergen, Tyskland

Telefon: +49 (0)5405 501-0

Fax: +49 (0)5405 501-147

E-mail adresse: amazone@amazone.de

 

2.           Ansvarlig for databeskyttelse

Den ansvarlige for databeskyttelse står til rådighed for vore kunder som kontaktperson ved alle databeskyttelsesrelaterede anliggender samt ved udøvelse af rettigheder i denne forbindelse.

Vore kunder kan kontakte den ansvarlige for databeskyttelse på følgende adresse:

Datenschutzbeauftragter der AMAZONEN-WERKE H. DREYER SE & Co. KG

Am Amazonenwerk 9-13

49205 Hasbergen, Tyskland

Telefon: +49 5405 501-0

E-mail adresse: datenschutzbeauftragter@amazone.de

 

3.           Berørte data

3.1         Personoplysninger

I forbindelse med anvendelse af AmaTron Twin-app’en behandler vi data. Dertil hører stamdata, arbejdsdata og maskindata, som eventuelt kan angive og/eller indeholde personoplysninger. Personoplysninger er alle oplysninger, som vedrører en identificeret eller identificerbar fysisk person (i det følgende ”berørte person”). Som identificerbar betragtes en fysisk person, som kan identificeres specielt ved linkning til en identifikation så som et navn, til et identifikationsnummer, til positionsdata, til en online-identifikation eller til et eller flere særlige kendetegn, som er udtryk for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet. De data, som behandles af os (stamdata, arbejdsdata, maskindata), kan for så vidt være personoplysninger alene eller sammenfattet.

3.2        Behandling

Behandling betyder enhver udført proces, med eller uden anvendelse af automatiserede metoder, eller enhver sådan proces i forbindelse med personoplysninger så som indhentning, registrering, organisation, katalogisering, lagring, tilpasning eller ændring, udlæsning, forespørgsel, anvendelse, offentliggørelse ved overførsel, distribution eller anden form for angivelse, sammenligning eller sammenkædning, begrænsning, sletning eller destruktion. Du kan se yderligere oplysninger om, hvordan og hvortil vi behandler de forskellige data (stamdata, arbejdsdata, maskindata) i enkelte tilfælde, i punkt 4 og 5.

 

4.           Databehandling med henblik på opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser i forbindelse med anvendelse af AmaTron Twin-app’en (artikel 6 stk. 1 litra b) i GDPR)

4.1         Til indgåelse, opfyldelse og afslutning af den kontrakt, som eksisterer mellem dig og os vedrørende anvendelse af AmaTron Twin-app’en, behandler vi i henhold til artikel 6 stk. 1 litra b) i GDPR nedenstående oplysninger, som – eventuelt – kan være personoplysninger:

4.2        Stamdata, altså alle grundlæggende oplysninger, som er nødvendige til opfyldelse af kontrakten, og som normalt er gemt i en kundekonto, som er oprettet af os. Hertil hører blandt andet kundedata (navn, kontaktdata, selskabsform, handelsregisternummer, kompetencer etc.), feltdata (navn, placering, grænser og agronomiske data) samt hidtil afgivne ordrer.

4.3        Arbejdsdata, altså alle data, som står i sammenhæng med anvendelsen af den maskine, som er købt hos os. Dertil hører især positionsdata. I forbindelse med anvendelsen af AmaTron Twin-app’en behandler vi på nuværende tidspunkt ingen arbejdsdata. Hvis vi i fremtiden behandler arbejdsdata, så betyder arbejdsdata de data, som står i sammenhæng med anvendelsen af den maskine, som er købt hos os. Vi vil løbende informere dig om eventuelle ændringer.

4.4       Maskindata, altså alle oplysninger, som vedrører den maskine, som er købt hos os. Hertil hører maskinnummer (som vi skal bruge for at frigive din maskine til anvendelse af AmaTron Twin-app’en), serienumre på de styreanordninger, som hører til maskinen, samt software-versionen på den pågældende styreanordning, permanente data som maskinbetegnelse, stelnummer og produktionsår, konfigurationsdetaljer og udstyrskendetegn, transportveje, placeringer, anvendelsestider, belastning, ydelse og vedligeholdelsesdata samt interne maskindata f.eks. værdier på forskellige sensorer. Disse data anvendes til at frigive den AmaTron Twin-app, som er installeret på din mobile enhed, til anvendelse med din AmaTron terminal.

 

5.           Databehandling på grundlag af vores berettigede interesse (artikel 6 stk. 1 litra f) i GDPR)

5.1         Udover opfyldelse af vore kontraktmæssige forpligtelser behandler vi oplysninger, som ligeledes kan være personoplysninger, for at forbedre, videreudvikle vore produkter til dig samt udvikle nye produkter til vore kunder. Vi har derfor en berettiget interesse i henhold til artikel 6 stk. 1 litra f) i GDPR til at behandle data til videre optimering af vore produkter samt til udvikling af nye produkter. Til dette behandler vi eventuelt følgende data fra dig:

5.2        Arbejdsdata, altså alle data, som står i sammenhæng med anvendelsen af den maskine, som er købt hos os. Dertil kan f.eks. de anvendte midler (gødning, såsæd) samt de spredte mængder og de indstillingsparametre, som er anvendt ved spredningen, inklusive spredningsresultaterne og billeder, som er taget af processen, høre. I forbindelse med anvendelsen af AmaTron Twin-app’en behandler vi imidlertid på nuværende tidspunkt ingen arbejdsdata. Hvis vi i fremtiden behandler arbejdsdata, så betyder arbejdsdata de data, som står i sammenhæng med anvendelsen af den maskine, som er købt hos os. Vi vil løbende informere dig om eventuelle ændringer.

5.3        Maskindata, altså alle oplysninger, som kan vedrøre den maskine, som er købt hos os. Hertil hører maskinnummer, serienumre på de styreanordninger, som hører til maskinen, samt software-versionen på den pågældende styreanordning, permanente data som maskinbetegnelse, stelnummer og produktionsår, konfigurationsdetaljer og udstyrskendetegn, transportveje, placeringer, anvendelsestider, belastning, ydelse og vedligeholdelsesdata samt interne maskindata f.eks. værdier på forskellige sensorer. I forbindelse med anvendelsen af AmaTron Twin-app’en behandler vi imidlertid på nuværende tidspunkt ingen maskindata. Hvis vi i fremtiden behandler maskindata, så betyder maskindata de ovennævnte data. Vi vil løbende informere dig om eventuelle ændringer.  

5.4        For løbende at forbedre vores tilbud til dig og følgelig kvaliteten på vore produkter udarbejder vi ved forekomst af en fejl desuden en nedbrudsrapport, som indeholder følgende oplysninger:

5.4.1    Tidsmæssige oplysninger som dato og tidspunkt for opstart af app’en, dato og tidspunkt for forekomst af fejl og den tilhørende tidszone,

5.4.2   Udstyrsoplysninger, altså styresystem (Android eller iOS), styresystemets version, producent og model,

5.4.3   Brugeroplysninger så som det sprog, som er indstillet i styresystemet, udstyrets display-størrelse, et entydigt installations-ID, som er nyoprettet og tilfældigt dannet ved app-installationen, og som ellers ikke anvendes af os nogen steder,

5.4.4   Netoplysninger, altså navnet på mobilnetudbyderen og mobilnetudbyderens oprindelsesland,

5.4.5   App-oplysninger, specielt versions- og build-nummer.

5.5        Stamdata, altså alle grundlæggende oplysninger, som er nødvendige til opfyldelse af kontrakten, kan vi desuden behandle for at informere kunden, dvs. dig, målrettet om påviste fejl eller optimeringsmuligheder. I dette tilfælde behandler vi specielt de oplysninger, som vi skal bruge for at kontakte dig.

 

6.           Form på og varighed af lagring af data

6.1         Personoplysninger lagres i en sådan form, som kun gør det muligt at identificere den pågældende person så længe, som det er nødvendigt til de formål, til hvilke de behandles.

6.2        Vi gemmer vore kunders personoplysninger højst til udløbet af et år efter afslutning af forretningskontakten. Finansielle transaktioner slettes efter ti år i henhold til de lovmæssige bestemmelser.  

 

7.           Modtager af data

Vi gemmer oplysningerne på vore servere.

 

8.           De impliceredes rettigheder

I henhold til GDPR har du over for os specielt følgende rettigheder som impliceret person:

8.1         Ret til indsigt (artikel 15 i GDPR): Du har ret til at forlange af os en bekræftelse på, om vi behandler relevante personoplysninger om dig. Hvis det er tilfældet, har du ret til at få adgang til disse personoplysninger og følgende oplysninger:

-              formål med behandlingen,

-              kategorier af personoplysninger, som behandles,

-              modtagere eller kategorier på modtagere, over for hvem personoplysningerne er blevet offentliggjort eller vil blive offentliggjort, navnlig modtagere i tredjelande eller internationale organisationer,

-              om muligt, det påtænkte tidsrum, hvor personoplysningerne vil blive opbevaret, eller, hvis dette ikke er muligt, kriterierne for fastsættelse af dette tidsrum,

-              din eksisterende ret til berigtigelse eller sletning af de personoplysninger, som vedrører dig, eller din ret til begrænsning af behandlingen eller til at gøre indsigelse mod denne behandling,

-              din eksisterende ret til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed,

-              hvis personoplysningerne ikke blev indhentet hos dig, alle disponible oplysninger om oplysningernes oprindelse,

-              forekomst af automatiske afgørelser, herunder profilering i henhold til artikel 22 stk. 1 og 4 og – under alle omstændigheder i disse tilfælde – meningsfulde oplysninger om logikken heri samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for dig.  

Du kan af os få en gratis kopi af dine data. Såfremt du forlanger yderligere kopier, forbeholder vi os ret til at fakturere dig for disse.

8.2        Ret til berigtigelse (artikel 16 i GDPR): Du har ret til at anmode os om berigtigelse af de personoplysninger, som vedrører dig, såfremt de skulle være ukorrekte eller ufuldstændige.  

8.3        Ret til sletning (artikel 17 i GDPR): Du har ret til at anmode os om sletning af dine personoplysninger, såfremt et af følgende forhold gør sig gældende:

-              personoplysningerne er ikke længere nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet,

-              du har trukket dit samtykke tilbage, som er grundlaget for behandlingen, og der ikke er et andet retsgrundlag for behandlingen,

-              du har i henhold til artikel 21 stk. 1 gjort indsigelse mod behandlingen, og der ikke foreligger legitime grunde til behandlingen, som går forud for indsigelsen, eller du har i henhold til artikel 21 stk. 2 gjort indsigelse mod behandlingen,

-              personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt,

såfremt behandlingen ikke er nødvendig

-              for at sikre, at vi overholder lovmæssige forpligtelser, som kræver behandling af dine data foretaget af os (specielt lovmæssige opbevaringsfrister),

-              for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

8.4        Ret til begrænsning af behandling (artikel 18 i GDPR): Du har ret til at anmode os om begrænsning af behandlingen af dine personoplysninger, hvis 

-              du bestrider rigtigheden af dine data og nærmere bestemt i det tidsrum, som vi har brug for til at kontrollere rigtigheden af dine data,

-              behandlingen er ulovlig, og du modsætter dig sletning af dine data og i stedet anmoder om begrænsning af anvendelsen af personoplysningerne,  

-              vi ikke længere har brug for dine data med henblik på behandling, men at du har brug for dine data for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav, eller   

-              du har gjort indsigelse mod behandlingen i henhold til artikel 21 stk. 1, så længe det endnu ikke ligger fast, om vore legitime interesser går forud for dine.

8.5        Ret til dataportabilitet (artikel 20 i GDPR):

På din begæring vil vi modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og transmittere dem til en anden databehandler, såfremt databehandlingen beror på dit samtykke eller foregår med henblik på kontraktopfyldelse, og dette foregår ved hjælp af en automatiseret metode.

 

8.6        Ret til indsigelse (artikel 21 i GDPR): Du har på ethvert tidspunkt ret til af grunde, der vedrører din særlige situation, at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger baseret på artikel 6 stk. 1 litra e) eller f) i GDPR, herunder profilering baseret på disse bestemmelser. I dette tilfælde behandler vi ikke længere dine personoplysninger, med mindre vi kan påvise vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

 

8.7        Ret til at indgive en klage: Du har med forbehold for et andet forvaltningsretsligt eller juridisk retsmiddel ret til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed, navnlig i medlemslandet for dit opholdssted, din arbejdsplads eller stedet for den formodede krænkelse, hvis du er af den opfattelse, at vores behandling af de personoplysninger, som vedrører dig, krænker den europæiske databeskyttelseslov.

 

AMAZONEN-WERKE H. DREYER SE & Co. KG, 2021