Indstilling af hyppejern
Det er muligt at indstille hyppejernets hyppeintensitet vha. hyppejernets arbejdsdybde og vha. muldfjælenes indgrebsvinkel. Følgende gør sig gældende for indstillingen:
Jo dybere et hyppejern skærer i agerjorden, desto mere jord hyppes der op ved planterækkerne.
Jo stejlere muldfjælene befinder sig ift. agerjorden, desto mere jord hyppes der op ved planterækkerne.
Jo højere kørehastigheden er i forbindelse med hakkeproceduren, desto mere jord hypper hyppejernet op ved planterækkerne. Hvis mængden af ophyppet jord skal forblive den samme ved en forøgelse af kørehastigheden, skal hyppejernenes arbejdsdybde og muldfjælenes indgrebsvinkel forringes.
Hvis hakkedybden bliver ændret, se Indstilling af hakkedybde, og mængden af ophyppet jord skal forblive den samme, skal hyppejernenes afstand til agerjorden ligeledes ændres.
- Sænk maskinen ned på marken med trepunktsliften.
- Løsn skruen 1.
- Løft maskinen med trepunktsliften så meget, at det er muligt at skubbe hyppejernets skaft ind i redskabsholderens holder.
- Forskyd hyppejernet opad eller nedad, indtil hyppejernet befinder sig i den ønskede arbejdsdybde.
- Spænd skruen.
- Løsn møtrikkerne 2.
- Løft maskinen med trepunktsliften så meget, at det er muligt at svinge begge muldfjæl 3 opad eller nedad.
- Drej muldfjælene opad eller nedad, indtil den ønskede indgrebsvinkel er opnået.
- Spænd møtrikkerne.
- Indstil alle hyppejernenes arbejdsdybde og indgrebsvinkel på samme måde.
