Generelle anvendelsesbetingelser for appen "mySprayer"
1. Udbyder
AMAZONEN-WERKE H. DREYER SE & Co. KG ("AMAZONE")
Handelsregisteret ved byretten i Osnabrück
Handelsregisternummer: HRA 2716
Momsnummer: DE117583895
Am Amazonenwerk 9-13
D-49205 Hasbergen – Tyskland
Telefon: +49 (0)5405 501-0
Fax: +49 (0)5405 501-147
E-mail: amazone@amazone.net
Domæne: https://amazone.net/
Direktører:
HD International SE (Societas Europaea), repræsenteret ved direktørerne Ludger Braunsmann, Dr. Stephan Evers, Andreas Hermeyer og Dr. Rainer Resch
tilbyder dig med mySprayer-applikationen (efterfølgende betegnet som "mySprayer-app") en anvendelse, som gør det muligt for dig hurtigt og nemt at kalibrere din AMAZONE-marksprøjte.
Vær opmærksom på, at du skal bruge en mobil enhed og evt. ekstra hardware for at kunne anvende mySprayer-appen.
2. Anvendelsesområde
2.1 Disse anvendelsesbetingelser (efterfølgende betegnet som "anvendelsesbetingelser") gælder for anvendelse af mySprayer-appen, som tilbydes af os, samt alle dertilhørende ydelser.
2.2 Du kan når som helst se, gemme og udskrive den aktuelle version af disse anvendelsesbetingelser på hjemmesiden https://www.amazone.net/terms-conditions samt i mySprayer-appen. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i anvendelsesbetingelserne, som ikke vedrører væsentlige aftalebestemmelser. Væsentlige aftalebestemmelser er sådanne, der vedrører aftaleparternes hovedydelsesforpligtelser, eller som i øvrigt har væsentlig indflydelse på ækvivalensforholdet mellem aftaleparterne.
2.3 Med hensyn til anvendelse af den pågældende store, hvor appen kan anskaffes, gælder betingelserne for den pågældende store, som afhænger af din enhed. Hvis betingelserne for den pågældende store til anskaffelse af appen er i modstrid med disse anvendelsesbetingelser, har disse anvendelsesbetingelser forrang.
3. Aftalens indgåelse og aftalens genstand
3.1 Idet du accepterer disse anvendelsesbetingelser samt databeskyttelseserklæringen (sml. nr. 12) (når du klikker på ”Acceptér”), indgås en aftale mellem dig og os om anvendelse af mySprayer-appen i henhold til disse anvendelsesbetingelser.
3.2 Vi giver dig dermed ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig ret til at anvende mySprayer-appen som hjælp i forbindelse med anvendelse af din AMAZONE-maskine under overholdelse af disse anvendelsesbetingelser. Til dette stiller mySprayer-appen diverse oplysninger og tjenester til rådighed for dig. Du er kun berettiget til at anvende de oplysninger, der vises i mySprayer-appen, til dette formål. En kommerciel anvendelse eller videredistribution af oplysningerne er ikke tilladt.
3.3 Du er ikke berettiget til at kopiere appen og dens indhold hverken helt eller delvist. Desuden er det forbudt for dig at dekompilere mySprayer-appen.
4. Anvendelsesforudsætninger
4.1 Anvendelse af mySprayer-appen er kun mulig med en AMAZONE-maskine.
4.2 For at kunne anvende mySprayer-appen skal du desuden bruge en mobil enhed, som skal opfylde følgende tekniske krav:
- En skærmstørrelse på mindst 4,5 tommer. De tekniske krav tilpasses regelmæssigt på grund af tekniske videreudviklinger af både mobile enheder og mySprayer-appen, hvilket vi løbende informerer dig om. Vi gør allerede i dag opmærksom på, at fremtidige ændringer af de tekniske krav kan medføre, at du ikke længere eller ikke længere i fuldt omfang kan anvende mySprayer-appen.
4.3 Desuden skal du bruge følgende ekstra hardware til anvendelse af mySprayer-appen (afhængigt af funktion):
- AMAZONE Bluetooth-adapter (indeholdt i Sprayer Connect-pakken)
Hardwaren skal være installeret korrekt i din AMAZONE-maskine og funktionsklar, og den mobile enhed skal være forbundet med internettet/mobilnettet.
4.4 Anvendelse af mySprayer-appen forudsætter adgang til en internetforbindelse med tilstrækkelig dataoverførselshastighed til engangsaktivering af appen på din mobile enhed. Det kan være forbundet med omkostninger, der skal afholdes af dig. Vær opmærksom på, at anvendelse af mySprayer-appen derfor kan være rumligt begrænset til modtage- og sendeområdet for din netoperatørs mobilstationer.
4.5 mySprayer-app-tjenesten er tilgængelig i hele verden. Dog er det en forudsætning, at AMAZONE-maskinen er udstyret med en Sprayer Connect-pakke for at kunne anvende alle mySprayer-appens funktioner i fuldt omfang, især funktioner, der kræver en forbindelse mellem din mobile enhed og AMAZONE-maskinen. Tilgængeligheden af Sprayer Connect-pakken og dertilhørende licenser er aktuelt begrænset til bestemte lande. Du kan få flere oplysninger om dette hos din autoriserede forhandler af AMAZONE-maskiner.
5. Funktioner i mySprayer-appen, ydelsesomfang
5.1 Funktionerne i mySprayer-appen omfatter:
- Fjernstyring af plantebeskyttelsessprøjtens dyser
- Påfyldningshjælp
- Detaljeret visning af fejlkoder
5.2 Vi forbeholder os ret til at ændre mySprayer-appens ydelsesomfang, såfremt denne ændring er rimelig for dig i forhold til det samlede omfang for den aftalte tjeneste. En ændring af ydelsesomfanget er især tilladt, såfremt:
- der tilbydes ekstra ydelsesfunktioner eller en udvidelse af eksisterende ydelsesfunktioner
- ændringen af ydelsesomfanget ikke er væsentlig, men nødvendig på grund af tekniske fornyelser eller nye lovkrav
- væsentlige beregningsparametre for tilvejebringelse af tjenesterne efterfølgende har ændret sig, hvis denne ændring ikke med rimelighed var forudsigelig for os ved aftalens indgåelse, ændringen ikke er en væsentlig ændring af ydelsesomfanget og er nødvendig for at sikre rentabiliteten af tilbuddet i mySprayer-appen, eller
- tekniske ændringer på AMAZONE-maskinen(-erne), som tjenesten i mySprayer-appen relaterer til, forudsætter denne ændring.
5.3 Videregående ændringer af ydelsesomfanget, hvor de førnævnte forudsætninger ikke foreligger, vil vi tilbyde dig skriftligt eller via en elektronisk kommunikationsvej (f.eks. e-mail) rettidigt før ikrafttrædelsen. De bliver en bestanddel af aftalen, når du accepterer dem. Hvis du ikke accepterer den tilbudte videregående ændring inden for en af os fastsat passende frist på mindst fire uger, eller hvis du tilbagekalder din accept, er vi berettiget til at opsige den eksisterende anvendelsesaftale med virkning fra den planlagte dato for ændringens ikrafttrædelse. I dette tilfælde vil vi tidsproportionalt erstatte den godtgørelse, som du har betalt for hele aftalens løbetid.
5.4 Tjenesterne, som tilvejebringes i forbindelse med mySprayer-appen, tilvejebringes udelukkende via elektroniske kommunikationsveje (f.eks. internet, mobiltelefoni).
5.5 Vi henviser udtrykkeligt til nummer 8 med hensyn til nøjagtigheden af data og oplysninger samt tilgængeligheden af tjenesterne i mySprayer-appen.
6. Løbetid
Berettigelsen til anvendelse af mySprayer-appen bortfalder automatisk, når den pågældende licensaftale mellem den autoriserede forhandler og kunden bortfalder i forbindelse med Sprayer Connect-pakken.
7. Omkostninger
7.1 mySprayer-appen kan downloades gratis. Der opstår kun yderligere omkostninger for den ekstra hardware, som evt. skal bruges til enkelte funktioner, samt for aktivering af funktionerne (se nr. 4). Derudover opkræver vi ingen særskilte gebyrer for anvendelse af mySprayer-appen inden for løbetiden.
7.2 De omkostninger, som opstår ved dataoverførslen, for anvendelse af mySprayer-appen skal du selv afholde.
8. Tilgængelighed og garanti
8.1 Vi yder ingen sikring og ingen garanti med hensyn til rigtigheden af de oplysninger, som stilles til rådighed, sikkerheden ved mySprayer-appen samt dens uafbrudte tilgængelighed.
8.2 Tilvejebringelse af tjenesterne forudsætter, at den mobile enhed og en AMAZONE-maskine er funktionsdygtig og klar til brug. En fejlagtig eller forsinket dataoverførsel kan derfor føre til en fejlfunktion i mySprayer-appen. Ligeledes kan tjenesterne forringes af atmosfæriske forhold, topografiske forhold, AMAZONE-maskinens position eller fysiske forhindringer (f.eks. broer og bygninger).
8.3 Desuden kan tilgængeligheden være begrænset på grund af force majeure, inklusive strejker, lockouts og myndighedsforanstaltninger, samt på grund af kortvarig kapacitetsknaphed, som skyldes spidsbelastninger i tjenesterne eller forstyrrelser i tredjemands telekommunikationsanlæg.
8.4 Vi er ikke ansvarlige for, at din mobile enhed er funktionsdygtig og klar til brug, det er du selv.
9. Anvendelseshenvisninger
mySprayer-appen kan under ingen omstændigheder erstatte betjeningsvejledningen til dit AMAZONE-produkt. Hold dig derfor altid til betjeningsvejledningen med henblik på sikker håndtering af et vores produkter. AMAZONE-maskinen(-erne), som du har bestilt mySprayer-appen til, må kun betjenes af personer, som er tilstrækkeligt fortrolige med og oplært i omgangen med den(-m).
10. Ansvar
10.1 Vi kan ikke drages til ansvar for konsekvenserne af fejl, afbrydelser og funktionsforringelser i tjenesterne, især ikke i de tilfælde, som er beskrevet i nr. 8 og 9.
10.2 For krav på grund af skader, der er forårsaget af os, vores juridiske repræsentanter eller agenter, hæfter vi ubegrænset ved
10.2.1 skader på liv, legeme og helbred
10.2.2 forsætlig eller groft uagtsom pligtforsømmelse
10.2.3 garantitilsagn, såfremt de findes, og
10.2.4 såfremt produktansvarslovens anvendelsesområde gør sig gældende.
10.3 Hvis vi, vores juridiske repræsentanter eller vores agenter simpelt uagtsomt misligholder væsentlige aftaleforpligtelser, hvis opfyldelse alene er forudsætning for en korrekt gennemførelse af aftalen, og hvis overholdelse du må have tillid til (såkaldte kardinalforpligtelser), er vores ansvar i størrelse begrænset til den skade, som var forudsigelig ved aftalens indgåelse, og som normalt kunne forventes.
10.4 Derudover kan vi ikke drages til ansvar for skadeserstatning.
11. Salg eller permanent videregivelse af maskinen
11.1 Du kan ikke overdrage den anvendelsesaftale om mySprayer-appen, som du har med AMAZONE, til tredjemand uden vores accept. Dette gælder også i tilfælde af, at du sælger eller permanent videregiver din AMAZONE-maskine til en tredjemand.
11.2 Du er forpligtet til at informere den tredjemand, til hvem du sælger din AMAZONE-maskine, eller til hvem du permanent videregiver din AMAZONE-maskine, om alle aktive eller deaktiverede tjenester i forbindelse med mySprayer-appen.
Her henviser vi til vores databeskyttelseserklæring til mySprayer-appen, som kan ses i mySprayer-appen, i den pågældende store, hvor appen er anskaffet, samt på https://www.amazone.net/terms-conditions.
13. Afsluttende bestemmelse
13.1 Eksklusivt værneting er D-49205 Hasbergen, Tyskland. Vi har ret til også at lægge sag an ved den domstol, som er kompetent for kunden, eller ved enhver anden domstol, som kan være kompetent i henhold til national og international ret.
13.2 Tysk ret er gældende med udelukkelse af FN-konventionen om aftaler om internationale køb.